Bløde og saftige snegle med smag af gulerodskage
9-12 snegle
Ingredienser:
Dej:
- 2,5 dl lun mælk
- 25 g gær
- 75 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker (jeg bruger altid Seruwagi Vanilla - læs mere i "bagetips" om hvorfor)
- 1 tsk kardemomme
- 1 æg
- 90 g blødt smør
- 500 g hvedemel
- ½ tsk salt
Fyld:
- 120 g blødt smør
- 140 g brun farin
- 1 tsk kanel
- 1 tsk vaniljesukker (jeg bruger altid Seruwagi Vanilla - læs mere i "bagetips" om hvorfor)
- ½ tsk stødt ingefær
- ½ tsk kardemomme
- 150 g fintrevet gulerod
- 50 g fint hakkede pekannødder (evt lidt ekstra til at pynte toppen)
Creme til toppen:
- 150g flødeost
- 40 g blødt smør
- 120 g flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du:
Dejen:
- Lun mælken let kom i en skål og rør gæren ud heri.
- Rør sukker krydderier og æg i.
- Kom mel i og ælt dejen at par minutter.
- Tilsæt smørret i tern og ælt dejen igen.
- Dejen kan virke klistret, men bliv blot ved med at ælte, så skal den nok blive god.
- Hvis du bruger røremaskine, anbefaler jeg at du tager dejen ud på bordet med en lille smule mel og ælter den i hånden til sidst.
- Lad dejen hæve 1 time.
Fyld:
- Riv gulerødder og hak pekannødder
- Bland alle ingredienser sammen i en skål
- Fyldet vil skille, dette sker fordi smør og gulerødderne blandes. Der kan også godt komme en del saft i bunden fra gulerødderne i bunden, men det gør ikke noget, det giver i sidste ende fugt til sneglene.
Dejen videre:
- Rul dejen ud til 1-2 cm tykkelse og fordel fyldet så godt du kan ud på dejen.
- Rul let stramt sammen.
- Skær enderne til og skær sneglene ud i 3-4 cm tykkelse (omkring 9 - 12 snegle).
- Kom dem i et fad og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 190 grader og bag dem i 20-30 minutter.
- Lad dem køle af.
Creme til toppen:
- Pisk smøret lyst
- Kom de resterende ingredienser i og pisk til du har en fast creme.
- Kom cremen på de afkølede snegle. Pynt evt. med hakkede pekannødder.