Drømmekagesnegle

Offentliggjort den 3. februar 2026 kl. 18.33

Bløde snegle med snasket drømmekagefyld

Ingredienser:

9-12 snegle, alt efter størrelse

  • 225 g sødmælk til dejen
  • 50 g gær
  • 550 g hvedemel
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker (jeg bruger altid Seruwagi Vanilla)
  • 1 tsk salt
  • 100 g blødt smør 

Fyld:

  • 200 g blødt smør 
  • 200 g brun farin
  • 100 g kokus

Til bagning: 

  • 1 æg
  • 1/2  dl sødmælk.

Sådan gør du:

  • Lun mælken op til ca. 37 grader og opløs gæren heri.
  • Kom æg, sukker og salt og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel lidt ad gangen.
  • Ælt dejen glat og smidig.
  • Smørret tilsættes i små tern i mens der æltes videre.
  • Ælt dejen til den er smidig (mærk efter, hvis dejen er meget klistret, kommes en smule mere mel til dejen. Kom kun lidt mel i ad gangen, så dejen ikke bliver tør).
  • Kom en smule mel ud på bordet og spænd dejen op (det gøres ved at folde dejen under sig selv, så du til sidst for en spændt bold).
  • Kom dejen i skål med film over, og lad den hæve i 45 minutter.
  • I mens dejen hæver blandes alle ingredienserne til fyldet sammen i en skål
  • Efter hævning kommes lidt mel på bordet og dejen rulles ud til en 1-2 cm tykkelse
  • Fordelt fyldet jævnt ud på dejen.
  • Rul dejen let stramt sammen uden at mase fyldet ud.
  • Skær nu 9-12 snegle ud.
  • Kom sneglene i et fad - Lad dem nu hvile i 30 minutter med film over.
  • Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn mens de hæver.
  • Pensel sneglene med æg og kom 1/2 dl sødmælk ned i fadet.
  • Bag sneglene i 20-25 minutter. 

Tips:

  • Jeg anbefaler at bruge en røremaskine, hemmeligheden til luftige snegle ligger i æltningen.
  • Burg en sytråd/kødsnor til at skærer sneglene ud for at bibeholde en flot rund form. Du tager snoren og ligger under rullen, og trækker i hver ende af snoren, hver sin vej rundt om rullen.