Nutellafyldte cookies

Offentliggjort den 19. juli 2025 kl. 09.51

Sprøde cookies med en lækker blød midte med cremet nutella.

Personligt har jeg en meget stor kærlighed for nutella og cookies, derfor tænkte jeg at kombinere disse to, må være en uimodståelig treat. Jeg må sige, det er en af mine absolut favoritter! den sprøde cookies med en blød midte, fyldt med nutella, er bare en fantastisk lækker kombination.

Hvis du er vild med nutalla og cookies, synes jeg helt sikkert du skal kaste dig ud i denne opskrift. Den er både nem og lækker:)

Velbekomme:)

Ingredienser:

ca. 8 store cookies

  • 150 gram blødt smør
  • 100 gram sukker
  • 100 gram brun farin 
  • 1 æg
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker - Jeg bruger altid Seruwagi Vanilla https://www.seruwagi.com/ - Læs mere om hvorfor under "Bage tips"
  • 1 tsk bagepulver 
  • 1 nip salt
  • 100 gram mørk chokolade
  • 100 gram mælkechokolade
  • 1 lille glas nutella (200 gram)

 

Sådan gør du:

  • Kom små klatter nutella på et stykke bagepapir med noget fast under (fx et plastik låg eller spækbræt). Kom det på frys, minimum et par timer eller gerne natten over. (Jeg fik 12 klatter ud af de 200gram nutella, men kun 8 cookies. Jeg skar de restende nutellaklatter ud og kom dem ovenpå mine cookies som pynt)
  • Tænd ovnen på 175grader varmluft. 
  • Pisk blødt smør, sukker og brun farin lyst. 
  • Pisk ægget i. 
  • Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt i en skål. 
  • Kom mel blandingen op i skålen til sukkerblandingen. Rør det hele sammen til du får en ensartet masse. 
  • Hak chokoladen groft og kom det i dejen. Bland det igen godt sammen. 
  • Kom massen på køl i 30 minutters tid. 
  • Tag nu dine nutella klatter ud af fryseren, og pak dem ind i cookie dejen. 
  • Bag dine cookies ved 175grader varmluft i 12-15 minutter. (Bag dine cookies med massere af mellemrum på bagepladen.)
  • Lad dine cookies køle helt af og kom evt lidt flagesalt på toppen. 

Velbekomme😋

 

Tip: Det er altid dejligt at have lidt lækkert at byde på, når der kommer gæster. Du kan derfor sagtens køle dine cookies kugler ned, i en lufttæt beholder og bage dem når du får gæster eller pludselig selv får lyst til lidt lækkert.😋