Tærte med rabarber, ribs, vanilje og brændt maregns

Offentliggjort den 9. juli 2025 kl. 18.42

Tærte med rabarber, ribs, vanilje og brændt maregns. En tærte der smager af dansk sommer 

1 tærte ca str. 18-20 cm

Ingredienser

Mørdej:

200 gram hvedemel

75 gram flormelis

75 gram koldt smør

75 gram marcipan 

1 æg 

1 tsk vanilje sukker (jeg bruger altid seruwagi vanilla - se mere om hvorfor under "bagetips")

 

Rabarber og ribs kompot: 

280 gram rabarber

90 gram ribs

125 gram sukker 

1 vaniljestang (seruwagi vanilla)

3 blade husblas 

 

Marengs:

100 gram æggehvider

200 gram sukker

1,75dl vand 

1-2 tsk. vaniljesukker (seruwagi vanilla)

 

Sådan gør du:

- Riv marcipanen groft.

- Kom marcipan, hvedemel, flormelis og vaniljesukker i en skål.

- Kom smørret i. Smuldr det med fingrene eller brug en røremaskine til at røre det sammen, til det ligner sand.

- Tilsæt ægget og saml dejen hurtigt, ælt ikke for meget, kun til dejen hænger sammen.

- Pak dejen ind i film og kom det på køl i minimum 30 minutter.

 

 

Kompot:

- Flæk vaniljestangen og brug en smule af sukkeret til at mode vaniljekornene ud i.

- Kom vaniljesukker, sukker, rabarber og ribs i en gryde.

- Udblød husblassen i koldt vand (minimum 10 min.)

- Lad det hele må koge i lidt tid.

- Når kompotten er godt varm, kommes husblassen i.

- Tag kompotten af varmen.

 

- Rul tærte dejen ud (ca. 2-3 mm tyk).og kom den i din tærte form. Bag den ved 180 grader i 10-15 minutter, til den er gylden.

- Lad tærten køle en smule af og kom kompotten heri.

- Stil tærten på køl til den er helt kold.

 

Marengs:

- Kom sukker, vaniljesukker og vand i en gryde og lad det koge ved middel varme.

- Pisk dine æggehvider stive.

- Hold øje med temperaturen på sukkerlagen. 

-  Når temperaturen ramme 117 grader, hældes sukkerlagen i en tynd stråle ned i æggehviderne i mens der piskes ved høj hastighed.

- Når hele sukkerlagen er kommet i æggehviderne, piskes der videre ved middel hastighed til marengsen er kølet en smule ned.

- Kom marengsen på toppen af din tærte.

- Brænd marengsen af på toppen. Pynt evt med lidt ribs på toppen. 


Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.