Guleordskage

Offentliggjort den 26. maj 2025 kl. 19.08

Klassisk, nem og lækker gulerodskage.

Ingredienser

1 kage 25x25cm

Til dejen:

  • 4 æg
  • 100 gram sukker
  • 100 gram brun farin
  • 180 gram hvedemel
  • Et nip salt
  • 3-4 tsk kanel
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 0,5 tsk stødt nellike
  • 0,5-1 tsk kardemomme 
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 tsk vaniljesukker (Jeg bruger altid Seruwagi Vanilla i mine kager - læs mere om hvorfor under "bagetips")
  • 1,5 dl smagsneutral olie
  • 300 gram revet gulerod
  • 40 gram valnødder

 

Ostecreme:

  • 200 gram flødeost (Stuetemperatur)
  • 50 gram blødt smør
  • 150 gram flormelis
  • 1-2 tsk vaniljesukker (Jeg bruger altid Seruwagi Vanilla i mine kager - læs mere om hvorfor under "bagetips")
  • saften og skallen fra 1 øko citron

 

Sådan gør du:

  • Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt til når du skal i gang med at lave ostecremen.
  • Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn.
  • Riv gulerødderne groft.
  • Hak valnødderne groft eller knus dem i dine hænder.
  • Pisk æg, sukker og brun farin sammen til det er lyst og luftigt.
  • Kom olien i og pisk kort igen.
  • Bland hvedemel, salt, krydderier og bagepulver sammen i en skål.
  • Sigt de tørre ingredienser i dejen og vend det forsigtigt sammen. 
  • Vend nu gulerødder og valnødder i.
  • Fordel dejen i en form på ca. 25x25 cm.
  • Bag kagen ved 175 grader i ca 35 minutter. Tjek med en kødnål eller lign. om den er færdig inden du tager den ud.
  • Lad kagen køle af på en rist og lad den sætte sig, gerne i 2 timer, eller natten over.

Ostecremen

  • Pisk flødeost og smør sammen til en glat og ensartet masse.
  • Kom flormelis og vanilje i og pisk igen.
  • Smag nu til med citron saft og skal. 
  • Smør eller sprøjt cremen ud på kagen, når den er helt afkølet.